Jeg har knap så mange knaster
og tem’lig megen gæld
Jeg bli’r overset af lykken
og har stort set intet held
Jeg fik rygerlunger
første gang, jeg røg lidt hash
Jeg blev alkoholiker
efter tredje glas
Jeg tabte alt mit hår
den dag jeg fyldte atten
og min hund ku ikke kende mig
så jeg blev skambidt af den
I skolen gik det skidt
og selv på uni blev jeg tævet
Så jeg kan ikke spise æbler
med mindre de er revet
Alle kærester, jeg har haft
blev lebber på en uge
Jeg er uvelkommen
selv i min egen stue
Så vil du ikke nok
forbarme dig og skrive
så vi kan være to
om den tid jeg må fordrive
For jeg bliver aldrig noget
og aldrig rigtig glad
men til gengæld kan jeg sy
vaske op og lave mad