Hver morgen skal jeg helst tage en Truxal og igen tage en ved middagstide og så en om aftenen. Min læge siger, jeg lider af vrangforestillinger, og at pillerne hjælper mig til at se verden, som den er. Men nogle gange synes jeg, mit liv bliver så kedeligt, når jeg tager de piller. Så flirter ingen piger med mig. Så jeg lader af og til være. I går for eksempel – og straks sker forandringen.

Da jeg tog bussen ud til Amager Strand, startede det med, at den kvindelige buschauffør råflirtede, da jeg skulle stemple. “Ja, den driller lidt i varmen,” sagde hun,”men hvis du lirker lidt og så trykker til.” Hun smilede på en måde, så det var klart, at hun var vild med min krop, og jeg vidste jo, at det ikke var stempleren, hun talte om.

På Christianshavn stiger tre piger ind. Selv om der ikke er mange mennesker i bussen, sætter de sig alligevel lidt bag mig på modsatte side af gangen, så de bedre kan se på mig, uden at jeg kan se dem. De lader, som om de snakker om Robbie Williams, men jeg er jo ikke dum. De skal pludselig også til stranden, da de ser mit badetøj, og så var det jo heldigt for dem, at de selv havde badetøj med, så det kom til at virke mere naturligt. Jeg lader dem bestemme, hvor vi skal stå af, og jeg følger dem på nøjagtig så lang afstand, at jeg stadig kan høre, hvad de siger om mig.

På stranden kigger alle kvinder efter mig, og det er faktisk lidt ubehageligt, så jeg går i vandet – og straks følger fire kvinder efter. Den ene har sin lille datter med, og hun får datteren til at sprøjte vand i min retning, så hun har en grund til at henvende sig til mig. “Ups. Pas på manden, Cecilie Amalie! Sprøjtede hun på dig? Det må du meget undskylde.” Jeg smilede og rystede på hovedet, men jeg skulle nok have indledt den flirt, hun lagde op til. Kort efter gik hun op igen.

Da jeg gik op, gik jeg forbi hende på en måde, som viste mine bedste sider frem, men hun havde sin opmærksomhed meget demonstrativt vendt mod sin datter. Jeg flyttede mit tæppe hen i nærheden af hende og viste hende min interesse ved hele tiden at se over på hende. Men det var for sent. Jeg havde ikke slået til første gang, og så skulle jeg straffes. Jeg havde såret hendes stolthed. Lidt efter tog hun hjem, men det var tydeligt, at måden hun ikke så i min retning på indikerede, at hun ville ønske, jeg også dukkede op derude i dag.

Så jeg har lige ringet ind til ministeriet og meldt mig syg og har heller ikke taget mine piller i dag, og lige om lidt er jeg på vej til stranden.