Hvis i dag ikke var en øde grusvej
Og i nat ikke var en kroget sti
Og i morgen ikke føltes så langt borte
Så var denne ensomhed forlængst forbi

Når blot min elskede er her
Og jeg mærker hendes sommerhjerte slår
Og hendes hvisken mindes fløjlsnætter
Så bliver ensomhed et ord, jeg ikke forstår

Jeg kan ikke se mit spejlbilled’ i vandet
Jeg kan ikke synge om en sorgløs vår
Jeg hører ikke mit ekko gå i gaden
Kan ikke mindes, hvem jeg var i går

Der findes skønhed i åens sølversange
Det er smukt når gryet rødmer bag en pil
Men jeg mindes skønhed større end alt andet
I min elskedes brune øjnes smil

Når blot min elskede er her
Og jeg mærker hendes sommerhjerte slår
Og hendes hvisken mindes fløjlsnætter
Så bliver ensomhed et ord, jeg ikke forstår