Blog Image

SGlog

Søren Gecklers weblog


Interview

Litteratur Posted on 2010-02-03 22:02:37

Kasper Umlaut Olsen, du udkom med digtsamlingen, Egne Egne, i forsommeren.

– Ja.

Så vidt jeg er orienteret, er salgstallene stagneret på otte, hvoraf de tre eksemplarer er købt af biblioteker.

– Det skal nok passe.

Noget tilsvarende var tilfældet med din debut, Generation Eks.

– Ja.

Har du gjort dig overvejelser over, hvad det kan skyldes?

– Måske de blot ikke er gode nok.

Kunne de ringe salgstal skyldes den kendsgerning, at du ikke er blevet anmeldt?

– Det kunne det måske nok.

Kunne de manglende anmeldelser skyldes, at du udkommer på et lille forlag, hvis navn jeg knap kan komme på?

– Det skal jeg ikke kunne sige.

Gør det dig på nogen måde bitter?

– At jeg ikke bliver anmeldt?

Ja.

– Nu skriver jeg jo ikke for at blive anmeldt.

Men du skriver vel for at blive læst?

– Jo, men hellere to læsere, der holder af mine digte, end to tusind, der blot køber min digtsamling, fordi den er blevet omtalt positivt af Lars Bøvedahl i Weekendavisen.

Det vil mange jo betragte som et forudsigeligt svar.

– Ja, det ville de vel. Men skulle man tage anmeldernes ord for gode varer, så har talentmassen de sidste ti år været større end i hele det tyvende århundrede. Og når man så læser noget af det, tænker man, at det så sandelig også har brug for al den støtte det kan få, for det kunne næppe have stået alene og helt af sig selv.

Er det en trøst?

– Nej, det er en konstatering.



Knud Sønderby, 10.7.1909 – 8.8.1966

Litteratur Posted on 2009-07-10 12:11:15

Jeg indrømmer
gerne, at jeg ikke har stor indsigt i forlagsvirksomhed; men det
bedrøver og undrer mig, at en samling af Knud Sønderbys bedste
essays ikke er at finde i handlen og ikke har været det længe.
Havde han skrevet på engelsk eller fransk, ville han måske have
været verdenslitteratur i dag. Ikke den form for verdenslitteratur,
som læsere har et mere andægtigt og respektfuldt end kærligt og
inderligt forhold til, men litteratur, der faktisk læses og ikke
blot står og viser sig frem i reolen.

Jeg har selv været
forelsket i Sønderbys prosa i 25 år. Jeg blev præsenteret for ham
i 1.g og blev øjeblikkelig betaget. Ikke blot af hans ubesværede
pen, men også fordi jeg for første gang mødte en bog, der var så
direkte genkendelig, selv om den udspillede sig to generationer før
min. Vel var det midt i en Springsteen-tid og ikke en jazztid, men vi
stod også uden for diskoteker og diskuterede fremtid og
udviklingsmuligheder – sådan rent ølmæssigt. Vi kunne også
sidde dér – ikke på kontorer, men i for eksempel kemitimer – og
se på uret hvert kvarter blot for at se, at der kun var gået fem
minutter. Og så denne diffuse længsel efter ”det egentlige”,
”det væsentlige”, ”det, det kom an på”, som man samtidig
forsøgte at bortdrive gennem sport, rock, piger og ironi.

Jeg har nok genlæst
bogen allerede i gymnasiet og har i hvert fald siden gjort det flere
gange. I starten ledte jeg måske efter noget, som jeg troede, bogen
kunne fortælle mig, men når jeg nu tager den frem, er det af gammel
forelskelse, som aldrig er rustet. Tværtimod bliver det mig
tydeligere, hvad jeg oprindelig forelskede mig i. Udover humoren og
længslen og det genkendelige var den jo også ret alvorlig på en
nærmest henkastet måde, ret dybsindig uden ønske om at fremtræde
sådan.

Sønderby kan for
eksempel lade to venner lytte til musik i en forretning, mens han får
dem til at sige ting som: Et menneskes værd beror på dets positive
originalitet. Hvortil den anden svarer: Originalitet gør mig søsyg.
Det får mig til at tænke, og så bliver jeg svimmel og elendig. Man
skal være som faldende blade. Som legende, tankeløse blade. Man
skal le og græde og elske.

Jeg
kan stadig genkende den dialog med mig selv – og jeg kan stadig
genkalde mig tonefaldet hos en mindre begejstret kammerat, som jeg
havde anbefalet bogen, da vi var i starten af tyverne: ”Nåja. Det
er jo sådan det er…” Han foretrak så afgjort Ib Michael og ville ikke låne nogle af de essaysamlinger, jeg havde støvet op i antikvariater, og som stadig i dag er noget af det kæreste, jeg ejer.

Måske
var jeg mere selvoptaget end ham – det var jeg ganske givet – men
det, man i mangel på bedre navn har valgt at kalde
underholdningslitteratur, har jeg altid haft det svært med. Især
den, der giver sig ud for at være ”rigtig litteratur”. Den kan
faktisk gøre mig forstemt og ikke blot ved, at jeg beskæftiger mig
med noget, jeg finder tomt og iltfattigt, men fordi jeg simpelthen
føler mig udenfor, ikke inviteret.

Hos
Sønderby derimod føler jeg mig velkommen. Altid. Han inviterer mig
med på en rejse, hvor jeg ser nye landskaber – såvel indre som ydre – og gamle landskaber
på ny eller på en ny måde. Og jeg føler mig iltet og beriget og
klogere. ”Medbragte klicheer og stumper af provinsiel bornerthed
kunne pludselig rive sig løs og falde til jorden som kastanjefrugter
om efteråret, og ud trillede sandheden af den revnede skal. Bare
småting selvfølgelig, og måske ikke sandheden, men bare noget, der
var nærmere sandheden.”



Lidt forskning

Litteratur Posted on 2009-01-01 18:55:00

Den knap så kendte og kun sporadisk praktiserende litterat, Alf Palle Morgenstjerne Mortensen, har bedt mig offentliggøre resultaterne af sin “grundforskning”. Af forskellige grunde har jeg været noget tilbageholdende, men hans utrættelige opfordringer fører nu til, at interesserede kan stifte bekendtskab med hovedindholdet i hans afhandling. Jeg tillader mig at nøjes med at referere, da magisterens pen ikke blot er hvas, men også temmelig uforskammet og ofte næsten hysterisk i sin sarkasme.

Man tror det næsten ikke, men magisteren hævder ikke blot at have læst samtlige postede digte på digte.dk gennem mere end fem år, men også grupperet dem efter indhold. Det lader til, at 97,2 procent “uden videre” kunne omskrives til:

Jeg sidder her

og sidder

i min stue (/på en bænk/på en café/etc.)

Sideløbende har han læst “samtlige” lyrikudgivelser i perioden, og her lader det til, at 92,3 procent af digtene kunne omskrives til:

Jeg sidder her

og skriver

i min stue (/på en bænk/på en café/etc.)



Midt om natten

Litteratur Posted on 2008-12-22 11:28:32

Ligger i natten

vågen og stum

Mærker din ånde

fylde mit rum

Ude på trappen

ler dine trin endnu

En nat bli’r det sommer

Det er vinter nu



Humanistisk videnskab

Litteratur Posted on 2008-07-28 15:01:58

Man kunne måske mene, at hvis litteraturvidenskaben skulle leve op
til dens navn, så skulle dens udøvere vel opnå så stor kendskab til
litteraturen, at de også burde kunne bedrive litteratur – men oftest
kan de jo knap udtrykke sig med en levende pen.

Jeg har selv hovedfag i litteratur og mener som min lillebror, der er
historiker, at man ikke kan tale om humanistiske videnskaber – deri
også inkluderet for eksempel psykologi. Man kan forsøge at beskrive og
give plausible forklaringer med velunderbyggede argumenter, men den
egentlige humanistiske videnskab er – hvis sådan en overhovedet findes
– litteraturen. Litteraturen forsøger at fortælle om mennesket, som
fysikken forsøger at fortælle om naturen.

Naturligvis har
Dostojevskij ikke ret i alt, hvad han siger, men det har Einstein
heller ikke. Einstein forstod for eksempel ikke kvantemekanikken, og
hvis vi går længere tilbage, var der en del af de ting, som Newton
havde udmærket fat i, som senere måtte revideres – eller relativeres,
om man så må sige. Men i et par hundrede år gik mange ud fra, at Newton
havde ret.

Mange går stadig ud fra, at Shakespeare har fat i
noget eviggyldig sandhed – og han er ældre end Newton, så man skulle
mene, at der også havde været tid til at revidere og relativere ham.
Dostojevskij er blevet brugt af mangen en psykolog til at nærme sig en
større forståelse af menneskesindet.

Ligesom teorier indenfor fysikken kan forsøges at falsificeres eller på
anden måde imødegås, må et litterært værk også underlægges kritik. Ja,
måske endda opleve at få skrevet et helt værk som en slags kommentar
eller imødegåelse. Dostojevskijs Idioten er et sådant forsøg, og det
værk det forsøger at imødegå – eller relativere eller revidere – er De
Elendige.

Historie og psykologi og så videre
beskriver naturligvis også det menneskelige, men det er snarere en
slags redskabsfag for litteraturen – hvis jeg skal sætte det lidt på
spidsen (og desuden ønsker jeg at være kortfattet). I hvert fald
forstår man ikke Det Menneskelige i en større helhed ved at se på
Jernalderarmbånd eller ved at lytte til et menneskes selvopfattelse –
for at sætte det lidt på spidsen (stadig). Hvis en historiker ønsker at
give mennesker indtryk af en bestemt epoke, griber han (eller hun) det
jo i virkeligheden også litterært an – eller i hvert fald indgår et
fortællende element som et væsentligt element. Ligesom en vis del
sociologi og antropologi – og vel også psykologi – behøves.



Metapoetisk

Litteratur Posted on 2008-06-19 13:59:16

Den bedste poesi er stedet,
hvorfra ingen vender tilbage
uden at være blevet uigenkaldeligt sig selv
(Michael Strunge)



Jeg vælger mig april

Litteratur Posted on 2008-04-12 10:34:12

Jeg vælger mig april!
i den det gamle falder,
i den det ny får fæste.
Det volder lidt rabalder,
dog fred er ej det bedste,
men at man noget vil!

Jeg vælger mig april,
fordi den stormer, fejer,
fordi den smiler, smelter,
fordi den evner ejer,
fordi den kræfter vælter,
i den bli’r somren til!

Bjørnstjerne Bjørnson



April

Litteratur Posted on 2008-04-12 10:19:47

Hvem er hun dèr?
– den Heks April,
en djærv April med Bølger og med Byger,
begsorte Byger, Bølger uden Hvil,
et Uvejrshav, der, bedst som Sneen fyger,
kan aabne sig med tusind Foraarssmil.

Med Øret kildent for din Tales Kunst
hun lover Stævnemøder straks og Gunst,
men bryder Ord …
Med hende vil jeg flane
ad grønne Skrænter … naar lidt Sol vi faa.
Hun er en Bris fra Søen – svulm, min Fane!
sort eller hvid, jeg véd, at hun er Svane.
Det er kun Gæs, som er bestandig graa!

Sophus Claussen



Jens Kruuse 100 år

Litteratur Posted on 2008-04-06 11:13:26

Blog ImageHan var en litteraturhistoriker og anmelder af usædvanligt format. Hans arbejde blev båret af en glæde over god litteratur og virkede derfor smittende på den studerende og på læseren. Han beskæftigede sig – som Brandes – også med den virkelighed, der lå udenfor bøgernes verden, blandt andet i Som vanvid – Oradour-sur-Glane (1967) om nazisternes udryddelse af den franske landsby Oradour.

“Den frisindede må bekæmpe sin
modstander og må gøre det skarpt, men han kan ikke føle bitterhed ved,
at denne modstander eksisterer – fordi det er frisindets væsen, at der
er andet til, at dette andet har samme frihedsret, som jeg kræver for
mig selv, og at selve friheden ville være anfægtet, om jeg fornægtede
min modstanders eksistensret og menneskeværd.”

Flemming Chr. Nielsen skriver et fint portræt af Kruuse her. Kruuse har mødt Karen Blixen her.



Guldkorn i ørkenen

Litteratur Posted on 2008-02-29 02:05:31

Der er mange bøger, jeg aldrig kommer igennem. Med mindre jeg får penge for det vil for eksempel de sidste fem bind af A La Recherche Du Temps Perdu ikke være en del af min litterære dannelse. Det undrer mig stadig, at jeg gad gnave mig gennem de første to bind. Jeg håbede vel, der måtte komme noget, som retfærdiggjorde ikke blot de intellektuelles andægtighed, men også en eller to yndlingsforfatteres begejstring for gutten.

Walker Percys The Moviegoer kommer jeg heller aldrig igennem; men den gav mig i det mindste mere end Prousts ordguirlander, nemlig et citat at tage med og tænke over:

Nowadays when a person lives somewhere, in a neighborhood, the place is not certified to him. More than likely he will live there sadly and the emptiness which is inside him will expand until it evacuates the entire neighborhood. But if he sees a movie which shows his very neighborhood, it becomes possible for him to live, for a time at least, as a person who is Somewhere and not Anywhere.



Næste »