Blog Image

SGlog

Søren Gecklers weblog


Elite

Diverse Posted on 2009-01-01 18:36:02

Jeg har fundet en ordbogsdefinition på ordet elite. Eller der er to. Den ældste lægger sig til ordets betydning: udvalgt (election er en anden bøjning af ordet). Mennesker, der betragtes som de ypperste, de mest bemærkelsesværdige – blomsten, cremen. Denne definition er fra det trettende århundrede. Så er der en meget nyere – fra det tyvende århundrede: De, som indtager højeste sæde, øverste rang.

Denne ændring i definition kunne skyldes, at erfaringen har vist os, at det sjældent er de ypperste og mest bemærkelsesværdige, der indtager de højeste sæder. Vi nævner i flæng: Kronprins Frederik, Lene Espersen, Tøger Seidenfaden, Jørgen Leth.



At mobbe

Diverse Posted on 2008-11-16 12:42:54

Jeg kan godt finde på at mobbe folk, der skriver moppe i stedet for mobbe – men jeg kunne aldrig finde på at moppe dem.



Dumme Dänen

Diverse Posted on 2008-11-16 12:41:41

Jeg fatter ikke visse menneskers trang til at nedgøre bestemte
befolkningsgrupper på andres bekostning. Især denne “alle, der er mere
end gennemsnitsbegavede er noget nær sociopater, mens der er en omvendt
proportionalitet mellem boglige evner og kreativitet, og desuden er de
uboglige også bedre mennesker med større evne for at leve sig ind i
andre mennesker.”

Jeg vil faktisk hævde, at mennesker, der har
den opfattelse, ikke er egnede til at undervise eller på anden måde
beskæftige sig med pædagogik, og jeg vil satme håbe for vores
skolesystem, at denne holdning absolut ikke er den fremherskende – for
så bliver vi da for alvor dumme Dänen.



Etikette og dannelse

Diverse Posted on 2008-05-26 16:02:59

avisen.dk kan man læse, at “den danske mand er slasket, egoistisk og ubehøvlet . Han har glemt alt om, hvordan en rigtig gentleman opfører sig.” Og flere mænd udtaler sig i nedrakkende vendinger om fænomenet, blandt andet Mads Holger (?): “Det ser horribelt ud, når vi ser på de danske
mænd, især dem, der er ældre end mig. Det er en samling skvat, der ikke
evner at opføre sig høfligt, konversere og holde døren. Kvinderne
opfører sig næsten mere som mandfolk. Og det er ærgerligt, fordi det
ikke koster noget at være galant. Det gør bare livet mere spændende og
verden et bedre sted at opholde sig, hvis vi spiller nogle roller.”

Jeg kan simpelthen ikke tage den slags artikler alvorligt. Jeg
tror, at antallet af ubehøvlede skvat er nogenlunde lige så konstant
som antallet af gentlemen. Og det handler jo for fanden heller ikke om
roller, men om at være. Anders Fogh er vel ikke mindre mand end Villy
Søvndal, som vel ikke er mindre mand end Barack Obama. Barack Obama er
i øvrigt et fremragende eksempel på en moderne mand, så alt det pis
med, at “det lissom er lidt svært at gebærde sig emotionelt og
eksistentielt i den fragmenterede senpostmodernitet uden rollemodeller”
bør vel snarere etiketteres som dårlige undskyldninger for ikke at
træde i karakter. Men masser af kvinder træder heller ikke i karakter og følger ligesom mange mænd blot en diffus flok i stedet for at tage
større ansvar for eget liv – og sådan har det altid været.

Nu er det jo heller ikke blot etikette, mange mangler. Langt værre
synes jeg faktisk det er med den manglende dannelse. Mange ved ikke
særlig meget om den kultur, de lever i. Mange kender ganske lidt til
landets historie og endnu mindre til kontinentets. Kristendom synes
folk at kende lige så lidt til som for eksempel Islam – selv om de
betragter sig som kristne. Det er blevet kulturelt at gå til musicals
og den slags og litterært at læse svenske kriminalromaner.

Det
er da fint nok at være galant, men mindst lige så vigtigt er det vel,
at selve sindet har elegance: At man kan tale med sin borddame om
nærmest hvad som helst, fordi man faktisk har mange interesser, og man
faktisk kan gøre det med elegance og med lydhørhed for hendes
holdninger og interesser. Ikke tale hende efter munden, men få hende
til at føle sig godt tilpas og nyde samværet. Ikke lade som om, men
være. Lade som om kan alle sgu. Selv skvat kan lære det. Men at være
kræver substans – og substansen hedder personlighed og dannelse.



Selvoptagelse

Diverse Posted on 2008-04-09 14:25:57

Det er lidt pudsigt, at mennesker, der med stor glæde taler om sig selv, oftest har stor ulyst til at beskæftige sig særlig dybt med emnet.



Apropos påsken

Diverse Posted on 2008-03-22 16:23:15

Det kan godt ærgre mig, at kirken lægger så stor vægt
på for eksempel Opstandelsen. Jeg synes, Jesu ord er det væsentlige at tro på – eller i hvert fald værd at lytte til med åbent sind og hjerte – og jeg er sikker på, at mange på forhånd er skeptiske overfor denne livsvisdom, fordi de simpelthen ikke kan tro på, at nogen kan gå på vandet og være født af en jomfru og så videre.

Jeg tror desværre også, at det for en hel del er vigtigere at tro på miraklerne end at tro på, at ordene fra Jesu mund er Guds ord. Jeg talte for eksempel med en kvinde, der ellers beskæftigede sig en del med Bibelen, og hun mente, at det var jomfrufødslen, der gjorde Jesus til Guds søn.

(Jeg har naturligvis også mødt en masse, der mener, at vi alle er Guds sønner og døtre – men det er en anden diskussion.)

Jeg skal ikke nedgøre andres tro, men jeg synes, at ordene burde være nok – og det er lidt trist, de aldrig har været det. Heller ikke på Jesu tid eller blandt hans disciple. Men når miraklerne bliver til det væsentligste, synes jeg ikke, det er nemt at skelne denne tro fra overtro.



2D-mennesker

Diverse Posted on 2008-03-17 12:54:44

Der er noget løjerligt ved betegnelsen ‘tv-personlighed’: har man virkelig personlighed, har man nok for meget personlighed til at kunne blive en tv-personlighed.



Pap

Diverse Posted on 2008-03-03 12:34:04

Normalt når den cd-aktuelle Buttenschøn ikke mere end lige at stikke sin snude frem i min
radio, før jeg slår korsets tegn og strinter vievand i mine højttalere
– og det giver mig trods alt ikke de store muligheder for nuancere min
kritik ret meget udover lyd- og skældsord. Så jeg fandt hans myspace-profil.

Første sang starter egentlig
udmærket med, at en fyr står foran en piges opgang med blomster og en
flaske vin og gode intentioner – men så falder det sammen for ham: “men
først så pisser jeg lidt på den gule mur – for jeg ved jo godt, du er
pissesur – så jeg samler mig før den store tur”

Havde det så blot været poetisk… Virkelighedstro er det jo næppe.
Jeg har i hvert fald svært ved at forestille mig scenen, hvor gutten
sætter flaske og blomster fra sig og lige pisser på hendes mur, inden
han ringer på. Eller det skal måske forstås overført, for næste vers
snakker om “dette herrens land”, hvor man må tale, som man bedst kan
(eller noget i den stil) – så den gule mur er måske graffitimuren langs
Assistens? Men hvorfor fanden skulle han stå foran pigens dør – og så
gå derover for at pisse sig mod til?

Måske er jeg blot ved at blive en halvgammel kværulant, der ikke fatter den nye ungdoms parringsritualer. Jeg fatter i hvert fald ikke, at nogen kan begejstres for noget, der er i familie og på niveau med halvfjerdsernes knækprosa. At synge “Du er smuk selv i hvide tennissokker og uden makeup” er da i hvert fald både upoetisk og banalt og kan vel næppe besnære andre end kiksede trunter og anmeldere, der ville ønske, de kunne sige den slags til den kæreste, de så gerne ville have.



Cykelsex

Diverse Posted on 2008-02-29 14:52:54

Af og til hører jeg noget, som i betragtelig grad udvider rammerne for de forestillinger, jeg er i stand til at gøre sig om menneskelig adfærd: I Sverige skal en mand nu for retten efter at have haft seksuel samkvem med damecykler.

Det er cirka et år siden, at politiet i den svenske by Östersund fik de første
henvendelser fra kvinder, der var temmelig trætte af gentagne gange at finde deres cykler med opskårne dæk – og en klat sæd på
sadlen.

– Jeg blev meget ophidset, når jeg nærmede mig damecyklerne og snusede til
håndtagene, skal den nyligt pågrebne mand have forklaret.



Statsradiofonisk

Diverse Posted on 2008-02-18 12:19:18

Jeg har aldrig været radiolytter nok til at kende Frederik Dessau af andet end navn. Ikke engang hans essays har jeg vist læst. Men jeg blev hængende til 2. Sektion på DR2 i går, og det var på mange måder udbytterigt.

Han blev spurgt, hvordan han ville beskrive samfundsudviklingen de sidste 30-40 år, og han gav et eksempel fra radioen: Hvor det redaktionelle spørgsmål før i tiden var “Hvordan kan vi formidle dette bedst muligt?”, er det nu “Hvordan kan vi nå flest mulige?”.

De to indfaldsvinkler er naturligvis ikke nødvendigvis hinandens modsatte. Jo bedre et emne formidles, jo flere kan det i hvert fald formidles til. Og er det ikke en ikke-kommerciel statsradiofonis vigtigste fokus: at formidle mest muligt bedst muligt?

Hvis man blot ønsker at formidle – i princippet hvad som helst (og nogle gange intet som helst) – til flest mulige, har man efter min ubeskedne mening hverken respekt for emnet eller lytterne. Så er det ikke journalistisk omhu, der skaber programmerne, men en helt anden form for forfængelighed, der driver værket.

Dette synes i øvrigt fint understøttet af den allestedsnærværende reklame for DR Update: Det er åbenbart vigtigere at vise bagmændene end produktet. Måske er det ligefrem DRs måde at holde på deres ansatte på – og lokke nye til: “Vi kan ikke give dig den samme løn som hos de kommercielle kanaler, men vi kan give dig større eksponering.”



Næste »