Blog Image

SGlog

Søren Gecklers weblog


Interview

Videnskab Posted on 2009-08-16 13:33:15

Finn Vergnügen, du har i mange år
forsket i frygt. Hvad skaber frygt?

– Oftest er det noget aldeles
irrationelt. Naturligvis findes der megen særdeles forståelig frygt
– om man så kan sige. Frygten for at blive forladt – igen – hos
skilsmissebarnet. Frygten for ikke at slå til hos den med det lave
selvværd. Men så er der den fiktive – om man kan sige sådan, for
al frygt udspringer jo af forestillinger. Med den fiktive mener jeg
frygten for edderkopper for eksempel. Måske kunne denne frygt være
forståelig, hvis man levede i en sydamerikansk jungle, hvor
edderkopper med dræbende bid gemmer sig i bananklaser – men her i
landet? Selv det mindste barn vil uden videre kunne tvære krybet ud
med en lillefinger!

Kender du selv til irrationel frygt?

– Naturligvis gør jeg det.

Tør man spørge, hvilken det drejer
sig om?

– Min største frygt er, at jeg vågner
en dag og er Mette Frederiksen!



Lidt om sproget

Videnskab Posted on 2008-12-29 12:28:37

Det er ikke for at give den som sprogrøgter eller -revser, men jeg studser af og til over, hvordan mennesker udtrykker sig.
“Som person er jeg” ditten eller datten, hører man tit. Ja, vel ikke som hest? For vi er vel alle personer?

En anden klassiker er “personligt mener jeg”. Ja, selv om jeg af og til kan have mine tvivl, så er det vel ikke en anden, der mener det for dig? Eller du udtaler dig måske som regel på vegne af for eksempel et politisk parti, og du vil gerne understrege, at du i denne sammenhæng taler for egen regning?

Hvorfor ikke bare sige: Jeg er.. og: Jeg mener… ? Eller det lyder måske ikke fornemt nok, eftertænksomt nok?

Hvis man kan have en personlig mening, må der vel deri også ligge, at man kan have en upersonlig mening? Og det kan man vel kun have, hvis man er talsmand for flere end sig selv. Eller hur?

Jeg kan sagtens følge, at der kan være forskel på et personligt kendskab til et menneske og et kendskab til samme menneske gennem fx aviser. Eller at man kan have en erfaret viden om fx at dyrke morgenfruer i altankassen, og at denne viden adskiller sig fra, hvad man kunne have læst sig til. Men det er vel trods alt noget andet?

Upersonligt mener jeg som talsmand for PHSIOUBOFO – Poesiens Halvstuderede Stratenrøvere I Og Udenfor Bronx Og Fjerneste Omegn – at man skal rydde ud i alle de politikerord og politikervendinger, som absolut ikke gør vores sprog mere poetisk, mere kønt eller mere præcist. Vi i PHSIOUBOFO arbejder nemlig for at få mere poesi og klar tale og mindre ordspild ind i blandt andet økonomiske udredninger og tekniske vejledninger, pædagogiske skrifter og Politiken-kronikker.



Cyberpsykologisk

Videnskab Posted on 2008-01-24 12:56:24

Klaus Herzensbildung, du arbejder på en afhandling om virkelighedsopfattelse. Hvordan vil du beskrive din egen?

– Det er min holdning og opfattelse og tro, at der
findes een – og kun een – virkelighed – som vi for nemheds skyld kunne kalde
Virkeligheden. Vi lever alle i Virkeligheden – men i hver vores hjørne – eller
om man foretrækker en anden geometri: hver vores udsnit – af den.

Vil du kalde dette en gængs opfattelse?

– I forhold til min undersøgelse: nej.

Din undersøgelse beskæftiger sig med debatfora i Cyberspace. Man får den opfattelse, at disse steder delvis befolkes af et i nogen grad virkelighedsfrustreret klientel.

– Som den polske sociolog, Zygmund Beymann, konkluderer i sit
hovedværk fra 2004, Auf Der Hinterher Und Dagegen: “Alt for mange liv
leves blot for at overleve.” Hvad han dermed mener er nok, at mange ikke
blot har det hårdt med sig selv, men også med andre. Derfor finder de et
tilsyneladende fristed i et cyberforum. Tilsyneladende – thi de samme
mekanismer, som vanskeliggør deres selvudfoldelse i den virkelige verden,
træder naturligvis også i kraft herinde. Med de udspillede og udstillede
frustrationer til følge. Til moro eller irritation for andre – ja, måske endda
til gene for nogle.

Vil du betegne…

– Jeg vil betegne mig som en romantiker. Jeg bilder
mig ind at se
Virkeligheden, som den er – men også som den kunne være. Og burde. For en anden
– og måske mere sociologisk og psykologisk og toxikologisk udfordret –
personlighed kunne “den romantiske side” komme i konflikt med den
virkelige virkelighed. Ikke blot som en desillusioneret nedjustering af drømme,
men som en på forhånd tabt kamp.

Så du mener altså…

– For de fleste sunde – omend ordet bruges
med adskillige forbehold – mennesker opleves livet som rigere, end man på
nogen måde kan
forestille sig, men for visse “romantiske” gevækster lever intet op
til deres forestillinger. Først og fremmest fordi de befinder sig så
meget i deres indre, at det ydre fortoner sig og dermed – logisk nok – bliver
mindre tillokkende.

Og deres skæbne…

– Disse skæbner kan naturligvis ikke gebærde sig i
Virkeligheden, men i stedet for at nærme sig Virkeligheden og få øje på dens
mange virkelige rigdomme, forsøger de at bekæmpe ikke blot folk, der lever i
den, men også alle behjertede forsøg på at byde vedkommende ind i den, vise
ham/hende vej. Disse skæbner er langt mere stakkels end de selv aner. Deres
ensomhed er ofte så stor, at de ikke engang selv kan få øje på den.

Disse mennesker støder altså…

– Disse mennesker støder og stødes. Denne form for dysfunktion synes nemlig at have en ibygget
konfliktskaber, da den altid – eller meget ofte i hvert fald – italesætter den
forhåndenværende virkelighed udfra en aggressiv idealforestilling, som kun er
blevet mere kampberedt gennem en indsættende desillusion. Desuden har denne
idealforestilling – om end i brudstykker og måske endda kun i ringe grad – en
vis berøring med de rødder, som vi andre enten har glemt eller har amputeret os for.
Og heri ligger måske det egentligt konfliktende.

Så du mener altså…

– Jeg mener skam ikke noget. Jeg undersøger blot.



Astronomi

Videnskab Posted on 2008-01-06 12:40:13

Det er sjovt med astronomien. Selv om der er gået et halvt årtusinde, siden Tycho Brahe sad ude på Hveen og fastlagde planeternes baner og dermed til en vis grad lagde grunden for den moderne fysik, er det først indenfor de seneste tyve år, at der virkelig er sket et skred i vores forståelse af universet.
Men selv om satellitter nu kan skue ud til kort efter universets dannelse, ved man stadig meget lidt. I forhold til for eksempel kvantefysikere, hvis fag er meget yngre, er astronomerne faktisk stadig kun med på en kigger.Blog ImageBlog ImageBlog Image